Du er her: 

Giv håb - bliv indsamler

Søndag den 11. marts inviteres du med ud og samle ind til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling. Meld dig som indsamler i Gødvad hos Knud Fjordvald, tlf. 30 81 01 40 eller på kirkekontoret: goedvad.sogn@km.dk, tlf. 86 800 200. Du kan også møde op på dagen og få en rute.


Vi byder på sandwich inden turen og kage og noget varmt at lune sig på, når I kommer tilbage til sognegården. Tag en ven eller hele din familie med og mød op kl. 11.15 i sognegården (efter gudtjenesten kl. 10.00 i Dybkær Kirke). 

De penge, du samler ind ved Folkekirkens Nødhjælps indsamling, går både til akutte katastrofer og langvarige, bæredygtige projekter. Men også til vores arbejde med menneskerettigheder, minerydning og ekstrem ulighed.  

Fem gode grunde til at samle ind:
Du giver håb til mennesker i dyb nød
Du udfører et konkret stykke frivilligt arbejde på kort tid
Det pynter på dit CV og din selvfølelse
Du udvider dit netværk
Det er en god dag – for man bliver glad af at give

Del dette: