Rasmus Haugaard-Juncher fortæller om sin vej til menighedsrådet. Læs med her:

En aften sidder jeg til spaghettigudstjeneste sammen med min familie. Snakken går rundt i lokalet, og den gode stemning er tydeligt med i selskabet. Mens vi sidder der rejser en mand sig op, banker på sit glas 3 gange, undskylder forstyrrelsen og fortæller at han er medlem af menighedsrådet, og at en ny valgperiode snart starter.
Han fortæller om de opgaver der kan være i et menighedsråd, og han fortæller om de spændende snakke, diskussioner og dilemmaer der kan være. Han fortæller, og fortæller på en måde så jeg kun kunne blive lidt fascineret og interesseret i det frivillige arbejde, som et menighedsråd udfører.

Jeg gik hjem fra den spaghettigudstjeneste med en god fornemmelse i maven, og det var ikke kun en tilpas mæthed oven på den velkogte pasta. Der var noget mere – jeg vidste bare ikke lige helt hvad det var!

Et par dage efter taler jeg med én af vores præster om dét dér med at være med i menighedsrådet. Om hun bevidst eller ubevidst skubbede lidt til mig, ved jeg ikke, men efter at have talt med hende, var jeg slet ikke i tvivl om at jeg hellere måtte møde op til det kommende opstillingsmøde. Det kunne der jo ikke ske noget ved.
Sognelokalet var ret fuldt den aften, kaffekopperne klirrede og snakken gik ved bordene. Men der blev også lavet en opstillingsliste. Jeg var heldig at komme på denne og fik dermed fornøjelsen af at komme med i vores Gødvad Sogns Menighedsråd.

Menighedsrådet består af vores præster, en medarbejderrepræsentant, en sekretær og 10 valgte medlemmer. Menighedsrådet er opdelt i forskellige underudvalg. Vi har et aktivitetsudvalg, et Pr-udvalg, et præstegårdsudvalg, et sognegårdsudvalg, et kirke- og kirkegårdsudvalg, et kunstudvalg, og er derudover repræsenteret i lokalområdet i f.eks. centerudvalget og har været inviteret med til planmøder omkring alt det nye der sker i lokalområdet (hvordan skal området designes omkring den nye skole m.v.).
Derudover sker det at der bliver nedsat et midlertidigt udvalg – f.eks. har vi et liturgi-udvalg der har diskuteret og forsøgt sig med ændringer og justeringer i gudstjenestens opbygning.
De enkelte udvalg mødes efter behov, og når vi så mødes til vores månedlige menighedsrådsmøde refereres fra de enkelte udvalg, og nye idéer, tanker eller forslag tages med hjem til udvalgene. Udvalgsdelen gør at vi alle sammen får en tydelig stemme ind i netop det område som optager det enkelte medlem allermest.

Når vi mødes til vores hyggelige menighedsrådsmøde, sidder vi omkring et stort bord i det ene af sognelokalerne. Mødet starter med en sang, hvorefter vi går i gang med dagsordenen afbrudt af en kaffepause.

Når mødet når sin afslutning, bliver aftenens mødereferat læst højt til godkendelse af rådets medlemmer inden vi slutter af med en lille ”speech”. På skift har vi medlemmer forberedt noget at fortælle, vise eller på anden måde fremstille for de øvrige. Noget vi er optaget af, noget der interesserer os eller noget vi gerne vil dele. Til slut synger vi endnu en sang – ikke kun fordi det lyder så smukt, når vi gør det, men også fordi det giver en god ramme med en sang til at starte på, og til at slutte af med.

Så vidt det er muligt, deltager et medlem fra menighedsrådet i kalendermøde dagen efter. Kalendermøderne er et møde personalet holder sammen hvor de koordinerer kalendere (og det er mange der skal koordineres!), og får et resumé af gårsdagens møde. Referatet vil desuden altid være tilgængelige for såvel ansatte som sognets øvrige interesserede.

Som medlem af menighedsrådet får man lov til at se alt det der sker inde bag ved de store døre. Jeg har fået lov til at stille spørgsmål til alt det der sker i og omkring kirken.
Og ved I hvad? Præsterne arbejder ikke kun om søndagen! Kirkekontorets personale sidder ikke bare og venter på at telefonen ringer! Graverne venter ikke bare på begravelserne! Og organisten holder ikke fri hele ugen for til gengæld at spille nogle timer en søndag.

I menighedsrådet her i Gødvad Sogn er der en god plads til alle. Vi repræsenterer mange mennesker, og det er noget af det fine ved det her! Vi kan være både enige og uenige, men der er plads til at alle kan blive hørt, og når vi forlader hinanden er det med smil og kærlige hilsner – det her giver bare så god mening!

Tak for at jeg kan få lov at være med!