Navneændring

Ansøgning om navneændring sker digitalt med NemID via borger.dk. Det koster 505 kr. (2020) i administrationsgebyr. Når navneændringen er gennemført får du en kvittering i din e-boks. 
Navneændring i forbindelse med vielse er gebyrfri, såfremt man tager et eller flere af hinandens navne. 
Navneændringer for børn under 18 år, dr følger forældrenes navneændring er ligeledes gebyrfri.

Ansøgning om navneændring behandles af kirkekontoret i det sogn, man bor i.

Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan du ændre dit eget eller dine børns navne. Både fornavn og efternavn kan ændres efter navneloven. Er du medlem af et anerkendt trossamfund, kan du søge om navneændring ved trossamfundet.
Du kan ansøge om navneændring af dig selv eller for dit barn under 18 år. Er barnet fyldt 12 år, skal det samtykke. Er det under 12 år, skal det i mange tilfælde høres om dets holdning til et nyt navn. 

I særlige tilfælde kan man få en anmeldelsesblanket ved henvendelse til kirkekontoret. 

Kirkekontoret er altid behjælpelig ved spørgsmål.

På Familieretshusets hjemmeside findes en liste over godkendte fornavne.