Prædikestolene

Den yngste 400 år
1603 står der i et hjørne af den nederste tekstfrise på prædikestolen i Gødvad Kirke. Årstallet må formodes at henvise til årstallet, hvor prædikestolen blev fremstillet og opsat i kirken. Antageligt var det en festdag, da den daværende præst for første gang besteg prædikestolen til en gudstjeneste.

Prædikestolen er i renæssancestil. Et notat i Nationalmuseets indberetningsarkiv fortæller, at den er lavet af "Morten Sneker", som også skulle være mester for andre prædikestole i kirker imellem Silkeborg og Århus bl.a. Skovby Kirke. Ifølge notatet har prædikestolen være overmalet, og den har rig staffering under de senere lag maling.

Øverst er der små engle på toppen af søjlerne, som er placeret i hjørnerne. Nederst er div. enkle udskæringer og under prædikestolen sidder snørklede udskæringer.

Der er en indskrift øverst og nederst. Øverst står der: "SAA ELLSKTE GUD VERDEN AT HAND GAF SIN ENBAARNE SØN PAA DET AT ALL SOM TROER PAA HANNEM ICKE SKULLE FORTAABES MEN HAEVE DET EVIGE LIF. NIELS LAURITSØN HASE." Tekst Jh. 3,16.

Nederste inskription beskriver fra hvem, til hvilken kirke, samt hvornår prædikestolen blev sat op.

Der står: "H. NIELS LAURITSØN HASE PS I SELOF OC PROVIST I FRAMLØF HERRIT MED SIN HØSTRU MAREN NIELSD FØD I VESTER BORRIG GAF DENNE PREDICKESTOEL TIL RESEN SOGNE KIRKE 1603".

Giveren var antageligt søn af Laurids Jepsen i Resendal i Gødvad Sogn og opnåede altså at blive præst og senere provst i "Framløf Herrit".

At prædikestolen er skænket til Resen Kirke har ført til flere spekulationer gennem årene. Navnet Resendal kendes i dag og kendetegner området fra kirken ned mod Gudenåen. Nogle nævner, at der sandsynligvis har ligget en landsby - måske omkring kirken - som hed Resen. Mulig eksistens af et Resen Sogn har tillige været nævnt. Når det engang i Silkeborg avis har været anført at prædikestolen skulle stamme fra en anden kirke, og det ikke vides, hvordan den er kommet herfra til Gødvad kirke, beror det sandsynligvis på en misforståelse. Navnesammenfaldet: Resendal, Resen og måske Resen Sogn og Kirke samt giverens slægtskab forklarer sandsynligvis teksten på prædikestolen. Konklusionen må blive, at prædikestolen i Gødvad Kirke oprindeligt er fremstillet til og opsat her.

Prædikestolen fremtræder i dag i blågrå farver og med guldstafferinger. Der er fire felter, som er ens bemalede.

Den ældste
Prædikestolshistorien i Gødvad Kirke hverken begynder eller slutter med den 400-årige jubilar. Antageligt fra kirkens opførelse i 1200-tallet har den været udstyret med endnu en prædikestol. Bag den nuværende er der tilsyneladende et vindue i væggen syd for korbuen, men det er imidlertid resterne af en middelalderlig muret prædikestol, som der var adgang til direkte fra koret.

Da koret fik hvælv indmuret er den oprindelige indgang fra koret antageligt blændet og åbningen mod skibet blev tilsvarende lukket.

I 1949 pågik en større renovering af Gødvad Kirke og under arbejdet bemærkede man en åbning i væggen mellem kor og skib. Fundet viste sig at være den murede prædikestol.

Tilsvarende prædikestole kendes enkelte andre steder, bl.a. i Ørsted kirke ved Randers, Tistrup Kirke og udvendig på Gråbrødre kirke i Odense.

Eksemplaret i Gødvad anses dog for det bedst bevarede i Danmark.                                                                                      

tidligere sognepræst, Kristian R. Skovmose