Orgler i Gødvad Kirke

"Det første orgel og den første organist"
Denne plakette har siddet på kirkens orgel fra 1920, så vi starter i menighedsrådets første protokol, der løber fra 17 december 1903, hvor det først menighedsråd i sognet blev oprettet, til 12. december 1974, hvor den tynde protokol endelig var fyldt. Menighedsrådsmøder var sjældne, og rådet havde mindre at skulle have sagt end senere. 19. marts 1919 står der: ”Paa Grund af at Indsamlingen til Orgelet i Gjødvad Kirke er gaaet saa godt vedtoges det, at Formanden skulde indhente Beskrivelser og Tryksager fra de forskellige Firmaer samt anmode Sogneraadet om at udnævne og lønne en Organist.”

Kirken har vel indtil da klaret sig med en degn som forsanger til salmesangen.

Orglet blev bestilt hos Frobenius & Co. i København og fik 6 stemmer, der efter den tids praksis skulle give bredde snarere end lys i klangen. Der var ingen selvstændige pedalstemmer, men et anhangspedal. Der var en oktavkobbel, og hele pibeværket var anbragt i en svellekasse. Mekanikken var pneumatisk. Det vil sige, at forbindelsen fra tangenterne til de enkelte pibers ventiler gik gennem blyrør, og det var trykluft, der styrede ventilerne. Denne byggemåde er meget billigere end den traditionelle, og i dag igen enerådende, mekaniske traktur, men den er dyr at vedligeholde, da de mange små skindbælge skal passes og plejes (og ofte udskiftes) for at virke. Der var ingen elektrisk blæser, så der måtte en bælgtræder til! Orglet blev anbragt på et nybygget pulpitur.

Frobenius var grundlagt 1909 og allerede på dette tidspunkt fået et vist ry, så det var fornuftigt at handle med dem. Dispositionen tyder på en bred, romantisk klang, der sagtens har kunnet spille kirken op. Selve orglet kostede 6.030 kr., mens pulpituret kostede 800 kr.

Ombygning
I 1949 blev kirken restaureret, pulpituret pillet ned og orglet flyttet ned i tårnrummet. Samtidig blev det ombygget, denne gang af A. C. Zachariassen, århusiansk orgelbygger, der gjorde i lavpristilbud. Zachariassen omdisponerede orglet, så det lignede et lille orgelbevægelsesorgel (se nedenfor). I stedet for to af de bløde romantiske stemmer fik vi par skarpere klingende stemmer af begrænset kvalitet, og så blev svellekassen fjernet! Da Gødvad Kirke fik sit næste orgel i 1975 blev det gamle orgel solgt til Johan Jacobsen i Sejs, der har genopstillet det, og jeg har fået lov til at komme ud og se og høre det.

Fire af Frobenius-stemmerne er genbrugte, men formentlig omintonerede i lidet charmerende retning. Anhangspedalet er der stadigvæk, selv om Johan fortalte, at det var sat ud af funktion, da han købte orglet! De fleste af Zachariassens orgler er for længst udskiftede!

Det næste orgel
I 1969 fik menighedsrådet besked fra orgelstemmerne om, at orglet trængte til en større reparation. Menighedsrådet når på 4 år frem til at handle med Jydsk Orgelbyggeri i Århus, ved ”orgelbygger Hansen”. På et menighedsrådsmøde 11. februar 1974, hvor han deltager, vedtager man at købe et orgel på 8 stemmer, tegnet af arkitekt Edvard Thomsen, Randers, under forudsætning af ministeriets godkendelse. Den får man senere på året, og så går man i gang.

Jydsk Orgelbyggeri var som A. C. Zachariassen et blandt flere små firmaer, der byggede mange orgler til især landsbykirker. De konkurrerede næsten kun på prisen, men var 30-40% billigere end de såkaldt anerkendte orgelbyggere og fik mange opgaver. Begge firmaer er nu lukket. Man kan ikke bebrejde menighedsrådet, at de valgte således, og orglet levede nok op til de evner, man dengang kunne vente sig af en landsbyorganist. Mekanisk set fungerede orglet upåklageligt, men klangen manglede charme. Orglet kostede ca. 160.000 kr.

Efter at organiststillingen i 1990’erne blev opnormeret til en PO-stilling (det”lille” kørekort), blev det påtrængende med et bedre instrument. Kirkeministeriets orgelkonsulent mente, at ”orglet, og specielt intonationen, ikke står mål med den standard, man er vant til i dansk orgelbygning.” Han ville ikke kassere orglet, da de fleste af stemmerne efter hans mening godt kunne genbruges – og så var der jo også den vellykkede arkitektur. Men han gik ind for en om- og udbygning.

Vort ”nye” instrument
Menighedsråd og organist blev enige om at satse på verdens ældste orgelbyggerfirma, Marcussen & Søn i Åbenrå. Firmaet er grundlagt i 1806, og 7. generation af samme familie er i dag i firmaets ledelse.

Marcussen spillede en vigtig rolle i ”den nordeuropæiske orgelbevægelse”, der fra ca. 1920 og fremefter førte til en radikalt ændret opfattelse af, hvordan man byggede orgler. Man studerede de endnu

eksisterende orgler fra barokken og lærte af de gamle mestre, der håndværksmæssigt byggede langt bedre instrumenter end de romantiske orgelbyggere – her i sognet repræsenteret ved Frobenius-orglet, der jo var mekanisk til kassation efter kun 50 år. Også klangligt gik man dengang langt i retning af barokorglet, men denne opfattelse er nu modificeret således, at et moderne orgel kan spille barok, men det skal så vidt muligt også kunne spille romantik og nyere musik, og inden for den begrænsede størrelse, der passer i så lille en kirke som Gødvad, var det målet for vores nye orgel. Domorganist Svend Prip, Haderslev, lavede et forslag til, hvordan orglet kunne ombygges, og hans forslag blev fulgt med små ændringer. Orglet blev så om- og udbygget af Marcussen & Søn hen over sommeren, og når dette blad udkommer, skulle det være endeligt godkendt.

Og hvad har vi så fået?
Det nye orgel har to manualer og pedal. Til hvert manual og til pedalet svarer et ”værk”, en samling orgelpiber, der står i samme kasse (pedalstemmerne dog frit bag svelleværkets kasse). Hovedværket svarer nogenlunde til det gamle orgels manual. Det har fået tilføjet en Principal 8’, der giver en fylde og rundhed i salmespillet, som det gamle orgel manglede. Desuden er de højere klingende registre blevet tilpassede eller udskiftede, så de er mindre anstrengende at høre på, og så de kan bruges til soloblandinger.

Det nye svelleværk har fået en blødere klang som kontrast til hovedværket og rummer også gode solostemmer, heriblandt en såkaldt rørstemme, en Fagot 8’, der både kan bruges som solostemme og som en bred bund i værkets klang. Med svellelågerne kan man åbne mere eller mindre for værkets klang.

Pedalværket står nu bag svelleværket, så man kunne bygge en transmission, så pedalet kan ”låne” rørstemmen, hvilket giver en solid bund i salmespillet. Pedalværket er desuden blevet omintoneret, så der er meget mere bund i klangen.

Der bliver rigtig mange klangblandinger til salmespil, så man kan registrere efter salmens stil og karakter og efter, hvor godt menigheden synger med. Man kan fremhæve melodien ved at spille den på det ene manual og så spille ledsagelsen på det andet manual og pedalet.

Det nye orgel kan spille et langt større udvalg af den gudstjenesteegnede musik. Først og fremmest alle de orgelstykker, der kræver to manualer, for eksempel de mange orgelkoraler over en salmemelodi, hvor melodien skal spilles fremhævet og ledsagelsen være svagere. Det vil måske ikke blive brugt så meget som koncertinstrument, men der er god mulighed for at spille et pænt udvalg af også den romantiske orgellitteratur, som var helt lukket land på det gamle orgel.

Og så det allervigtigste: Næsten ligegyldigt hvad man gør, så klinger orglet meget smukkere end det gamle. Og dermed skulle vore gudstjenester gerne blive rigere.

Forhenværende organist Anthon Hansen