Gødvad Kirke - Bygningen

Danmarks kristnes

I vikingetiden - årene 900 - 1100 - lå der, som udgravningerne viser, en stormandsgård, lige nord for Gødvad Kirke. På samme tid nærmede kristendommen sig Danmark. I 936 sendte biskop Unnins i Tyskland en anmodning til Gorm den Gamle om tilladelse til kristen mission i Danmark, som kongen afviste. Nogle få år senere bliver der alligevel, måske uden kongen bifaldt det, indviet biskopper med ansvar for Danmark. I 948 bispevier ærkebiskop Adaldag af Hamborg-Bremen biskopper til henholdsvis Slesvig, Ribe og Århus.

Få år senere i 965 blåstemples kristendommen som religion, da kong Harald Blåtand omvendes til den nye religion af munken Poppo.

Et vidnesbyrd om kristendommens komme er den store Jellingsten, der også betegnes som Danmarks dåbsattest, og har runeindstriften: ,,Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm, sin fader, og efter Tyrvi (Thyra), moder sin. Den Harald som vandt sig Danmark al og Norge og danerne gjorde kristne." Relativt hurtigt herefter er de nye tanker nået rundt i landet, bl.a. til stormandsgården i Gødvad, og adskillige steder landet over bliver der bygget kirker, hvor den nye, almægtige og eneste Gud skulle tilbedes. 

Trækirker

I første omgang byggede man i forlængelse af tidens byggeskik trækirker. Flere steder i landet er der fundet rester af trækirker under nuværende stenkirker, og ved Moesgård Museum ved Århus, er der en kirke, som det formodes, de første trækirker i Danmark så ud. Der er al mulig grund til at formode, at den første kirke i Gødvad har været en tilsvarende trækirke, men der er ikke fundet afgørende beviser for det i forbindelse med de restaureringer af kirken, der har fundet sted op gennem århundrederne.

Kirkens placering skal naturligvis ses i sammenhæng med stormandsgården, men tilknytning til et tidligere helligsted på stedet kan ikke afvises, ligesom der måske før eller senere har været en kilde - helligkilde - på stedet, der måske har været genstand for valfart. 

Stenkirken

Allerede i 1100-tallet begyndte man at bygge stenkirker af granitkvadre. Det er uvist nøjagtigt, hvornår stenkirken i Gødvad blev opført, men der er næppe tvivl om, at den er bygget i perioden 1130-1200. Flere sætter 1130-1150 som det sandsynlige tidspunkt. Et "alterbrev" fra 1203 nævnes et enkelt sted og kan evt. være udtryk for oprindelige byggeår eller senere ombygning.

Bygherren har helt sikkert været stormanden fra vikinge-storgården, og det må formodes, at bygmesteren har været fra Tyskland eller i det mindste har haft sine kundskaber herfra. Arbejdskraften kan der kun gisnes om, men det kan være lokale folk, som har hjulpet til. Ligesom byggematerialerne formodentligt er hentet fra det omliggende område. 

Romansk kirke

Stenkirken blev bygget i romansk stil med kor og skib, og bygningen har stået sådan indtil midten af 1400-tallet, da tårn og våbenhus kom til.

Kirken bestod af koret med stenalteret, som stadig ses bag træpanelerne omkring alteret, og små romanske vinduer mod syd, øst og nord. Loftet var fladt træloft, som det stadig er tilfældet i skibet. Først i sengotisk tid -  1300-1400 tallet  - blev det nuværende hvælv bygget.

I korbuemuren har der været dels åbningen mod skibet dels opgang til den oprindelige stenprædikestol.

Skibet havde dør mod både nord og syd, som det stadig ses udvendigt.  Gulvet var, i det mindste senere, stengulv. Rester af gammel gulvbelægning af sten og teglsten er fundet under restaurering i bl.a. 1987. Langs siderne var der murede bænke. Indtryk af, hvordan den romanske kirke nogenlunde har set ud, giver et besøg i kirken på Hjerl Hede. 

Ud- og ombygning

Krydshvælvet i koret kom, som nævnt, til i 1300-1400 tallet.

Sydmuren blev omsat i 1897, og samtidig erstattede de nuværende store vinduer de oprindelige romanske.

En tid har skibet haft fladt gipsloft, som imidlertid blev fjernet under restaureringen i 1949.

I 1460 blev tårnet opført i kirkens vestende, og åbningen til skibet blev etableret. Tårnrummet har krydshvælv ligesom koret. Årstallet 1755, som ses udvendig på tårnet sammen med initialerne for Chr. Fisher, Allinggård, henviser til en reparation og skalmuring af tårnet.

Våbenhusets oprindelige opførelse er der usikkerhed omkring, men i 1883-84 blev det nuværende våbenhus opført på et gammelt fundament. 2003-2004 blev våbenhuset skalmuret, Tagkonstruktionen blev restaureret, og der kom nyt tag på.

I kirkens vestende, formodentligt under tårnet, var der en gravhvælving. Begravelserne blev flyttet ud i 1861, og hvælvet ses ikke i dag.

 

Kristian R. Skovmose

tidligere Sognepræst, Gødvad