Spirerne i Guds have

Vi er på vej ind i efteråret. Den tid på året, hvor skoven og haven ifører sig sit mest farverige festskrud. Det kan på én og samme tid føles som længe siden og for ganske nylig, at alting spirede lysegrønt frem og kom op af den mørke kolde jord. Det er ikke helt til at forstå, at vi nu nærmer os tiden for, at mørket atter falder på, og at naturens garderobe udskiftes. Bladene falder snart af træerne, og de står tilbage som tegnet med tusch og blæk.Efteråret er den tid på året, hvor det er tid til at tænke og tænke efter. Ja, efteråret er eftertankens tid. Sådan som det også er i menneskelivet, når vi når til livets efterår og den del af livet, hvor vi går på efterløn eller pension og har tid til at gøre os nogle overvejelser om det forunderlige liv, vi lever her på jorden. Det liv, der bringer os glæder og bekymringer, lidelse og sorger, i en uforudsigelig blanding. Det kan på én og samme tid føles som for længe siden og for ganske nylig, at vi selv bare var ganske små grønne spirer, der kom til verden. Tiden og menneskelivet er virkelig en mærkelig og forunderlig størrelse. Med et kristent billedsprog, der knytter an ved den kommende søndags læsninger i kirken, kan man sige, at vi alle er plantet i Guds have her på jorden. Her skal vi vokse, gro, blomstre og bære frugt og samtidig hermed give plads til hinanden. Gud kalder os til at hjælpe hinanden, så vi alle kan være her. Nogle gange siger vi nej, når der bliver kaldt på os, men så gør vi det måske alligevel. Andre gange siger vi ja, når der bliver kaldt på os, men så gør vi det måske ikke alligevel. Der sker ikke så sjældent, at vi gør det modsatte af, hvad vi siger. Alligevel er der på forunderlig vis plads til os alle i haven. Gud er bl.a. som den gode gartner, der bliver ved med at så, vande, gøde og drage omsorg for sin have og for hver eneste af os i den, og han bliver utrætteligt ved med at kalde på os, kalde det bedste frem i os, kalde på tro, håb og kærlighed. Fortæller os med naturens stærke billedsprog, at enhver vinter bliver til vår - og at det på forundelig vis også gælder i menneskelivet og dermed også for spirerne i Guds have.

Af sognepræst Pia Chalmer Rasmussen, oktober 2020