Optimist eller pessimist?

Vi er trådt ind i 2020 og som altid ved et årsskifte bliver vi mindet om, at vi altid er på vej ind i fremtiden og samtidig på vej ud i uvisheden. Det kan fylde os med håb om nye og bedre tider, og det kan fylde os med angst og frygt for værre tider, end dem vi kender til.

Mark Twain sagde engang: ”Intet er så tragisk som synet af en ung pessimist. Det skulle da lige være synet af en gammel optimist”. Sætningen findes også i en anden form hos Mark Twain. Der lyder den sådan: ”Hvis en mand er pessimist inden han fylder fyrre, er det fordi han ved for meget. Hvis en mand er optimist efter han er fyldt fyrre, er det fordi han ved for lidt”.

Optimist eller pessimist. - Fremtiden er element mange af os leger med, kæmper med og nogle gange slår os i stykker på. Som det lød i en overskrift i en af landets store aviser forleden: ”Klimakrisen er med til at give os en kildrende fornemmelse af dommedag”. Og i samme avis kunne man få dage senere læse om, hvad det er der nærer forskellige danskeres håb og tro på fremtiden. – Unges ansvarlighed og klimabevidsthed var et svar som gik igen hos de adspurgte.

Dét med os og fremtiden kan være lidt af et drama, hvor optimisten og pessimisten bor side om side i os, og hvor det går op og ned, hvem af de to der fylder mest. Og så meget desto mere grund er der til ikke at holde Gud ude af den. Derfor blev vi også på årets første dag i kirken mindet om, at vi ikke er alene om at skrive historie.
Vi er i en stor fortællers hånd, som Karen Blixen engang sagde, da hun blev spurgt, hvordan personerne i hendes fortællinger kunne holde ud at gå så meget svært igennem. Hun svarede, at det kunne de, fordi de vidste, at de var i en stor fortællers hånd.
Også vi er i en stor fortællers hånd, der vil os det godt fortæller Jesus i evangeliet til nytårsdag. Derfor kan vi trygt kan lægge alt, hvad der fylder for os i Guds hånd med de få ord som fadervor er gjort af. Med fadervor i bagagen har vi altid, også under de mest omtumlede og kaotiske livsomstændigheder, en livline og et løfte at gribe efter. Et håb. Vi er ikke er overladt fuldstændig til os selv. Det er et håb, der rækkes til os og finder vej til os lige her hvor vi er, hvad enten vi er pessimister eller optimister.

Af sognepræst Pia Chalmer Rasmussen