Om at se det store i det små

I kirken findes begrebet synd. For mange mennesker i dag er det svært at forbinde noget med det begreb. Det får let en lidt antikveret klang. Synd eller det at synde, forbindes oftest med, at vi gør forbudte ting, tænker tanker, vi ikke bør tænke, omgås de forkerte mennesker. Men synd er ikke moralske domme. Synd er en indstilling til livet. Synd betyder, at vi ikke ser det menneskelige i vores medmennesker, at vi ikke lever livet fuldt ud – sammen med hinanden. At vi lever et glædesløst liv.
Et af Piet Heins gruk lyder sådan her: ”Den, Guds klarsyn falder på, ser det store i det små.” Det er en lille sætning, der gemmer sig megen mening i. At kunne se det store i det små er at have øjnene op for livet, som det kommer til os, gribe de muligheder, der viser sig. Det er at kunne se ind bag de facader, vi bygger op om os, at kunne se ind til kernen i den anden: at han eller hun er et menneske som jeg selv er det, med et menneskeligt liv, menneskelige behov og menneskelige følelser. Det er at kunne sætte sig i hinandens sted. At turde leve livet med glæden som fortegn; dét er at se det store i det små, ja dét er at trodse synden.
Men det betyder ikke, at glæden er nem. Det er ikke let at se de små detaljer. Glæden fordrer empati, indlevelse, nærvær, omhu og loyalitet. Det er nemmere at lade være. Det er et krav, der altid lyder til mennesker: vælg glæden! Det betyder ikke: vær lalleglad. Det betyder: vær nærværende, lev livet, løft blikket og få øje på dine medmennesker. 
At kunne møde andre med et kærligt blik er at sige nej til at lade synden råde. Og det er at vide sig set af Gud. Hans blik ser altid tværs igennem det uvæsentlige og ind til det egentlige i mennesket. Det betyder, at selvom vi kan gå rundt og føle os små og oversete, så er der altid en, der ser storheden i os. 

Af sognepræst Julie Keinicke Bostrup