Julesorg og juleglæde

Kunne man tage til Betlehem på denne tid af året, ville man opleve en by, der har taget fortællingen til sig om Jesusbarnet, som blev født i en stald, fordi der ikke var plads på herberget. Butikkerne er fyldt med denne fortælling i forskellige former, størrelser og materialer. Midt på tovet står et tre meter højt krybbespil, der vidner om historiens vigtighed og storhed. Fortællingen om Jesusbarnets fødsel spiller stadig en rolle i Betlehem. Byens befolkning kan spejle sig i fortællingens pointe om, at der ikke er plads i herberget, og at Josef og Maria må tage til takke med en trang og fugtig stald. Betlehem har i mere end 70 år været i midten af den israelsk-palæstinensiske konflikt. Blandt andet er der bygget en mur rundt om Betlehem, som afskærer indbyggerne fra familie, venner og arbejde. Om nogen kender de til, at pladsen kan føles trang, at nogle planer ikke bliver som forventet – noget man kan forestille sig, Maria også må tænke, da det går op for hende, at hun skal føde i en stald blandt dyrene. Det blev ikke, som hun tænkte. 
Det kan mange af os sikkert også sætte os ind i – at julen ikke bliver, som vi tænkte. Juletiden er notorisk traditionernes tid, men traditionerne kan også stille sig i vejen for fejringen. Vi kan forvente så meget af julen, at vi glemmer, hvad den egentlig siger os. Og da er det, at vi kan føle julesorgen – sorgen over, at vi ikke kunne glæde os. For glæden kommer ikke automatisk med gavebånd, stearinlys og gran. Glæden kommer, når vi mindst venter den.
Sådan var Marias jul – ikke sådan som hun forestillede sig den, men sådan som den blev. Hendes barn kom til verden, mellem dyr og på et leje af hø. Budskabet er, at selvom pladsen var trang, så sang englene alligevel. ”Sorg er til glæde vendt”, som der står i salmebogen. Det er julens storhed: Gud åbenbarede sig i en lille, ubetydelig stald, og det er der grund til at glædes over.

Julie Keinicke Bostrup, december 2020