Juleaftensrefleksion 24. december 2020

v/ Sognepræst Julie Keinicke Bostrup, Gødvad Sogn

Decembernat. Engle slår vingerne ind
og lander forsigtigt i menneskesind
de hvisker om barnet, som netop blev til:
I nat kan I møde ham her, hvis I vil! 
(Iben Krogsdal: Decembernat).

Det er tallenes verden, Jesus bliver født ind i: Folketællinger, lister, målinger, beregninger, nedtællinger, resultater, prognoser, nedskrivninger og så videre.

Og det er tallenes verden, vi lever i. Mon ikke i hvert fald mange børn har talt ned fra 24 dage til 1 dag det sidste stykke tid? Dagene tælles, hele vejen ned til juleaften. I dag er det så timerne, vi tæller – indtil tidspunktet, når spændingen udløses. Vi kommer nok ikke uden om, at dét med tallenes verden har været tydeligt i år. Smittetal. Dødstal. Kontakttal. Åbningstidspunkt. Lukketidspunkt. Antal personer, der må være i et rum på så og så mange kvadratmeter. Antal gæster til julefesten. Hvor mange meters afstand. Alt det kender vi til hudløshed. Måske rammer juleevangeliet noget i os i år. Måske kan vi relatere til den talverden, fortællingen foregår i. Det er en kaotisk situation, når folk fra nær og fjern rejser til byerne for at lade sig skrive i mandtal, lidt ligesom når vi tager til coronatest. Også det er kaotisk: Hvornår er der tid og hvor er der plads? Josef og Maria kunne sikkert have ønsket sig, at meget blev anderledes. De var adskilt fra deres familier; på herberget var der ingen plads – og pladsen var nok også trang i stalden. Mange ville i år ønske, at det var forsvarligt at lukke flere med ind til julefesten. Nu er det måske ikke for lidt plads, der er i stuerne, men snarere for meget.

Vi hører i fortællingen om Jesus’ fødsel, at julefreden breder sig – på trods af alt dette. Da hyrderne på marken har hørt, at frelseren er kommet til verden, giver englene sig til at synge. De synger ”Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!” Jeg forestiller mig, hvordan den fred, englene på marken synger om, breder sig i stalden trods forholdene. Hvordan taknemmelighed rammer de nybagte forældre, lige dér blandt dyr og hø. Meget kunne have været anderledes, men nu blev det, som det blev. Og freden kom alligevel.

Hverken jeg eller nogen anden kan selvfølgelig garantere, at julefreden indfinder sig her hos os i dag, men muligheden er der da. Det har i hvert fald lige til det sidste været en turbulent tid. Men vi har lov at håbe, at der også i år kommer julefred og juleglæde – om end det så er i grupper på maksimalt 10 personer, om end nogle kun er med os i minderne, og om end vi ikke nåede alle gaveindkøbene før butikkerne lukkede.

For juleevangeliet er en fortælling om, at de ydre rammer ikke betyder alt. Vi har ofte hørt, at corona er ”ligeglad med”, hvem og hvordan den smitter. Tilsvarende er Gud ”ligeglad med” de forhold, under hvilke han bringer fred til mennesker. Det afgørende er, at Gud kommer til mennesker – om vi så sidder i en stald, i en halvfyldt kirke, eller hjemme i stuen. Om så julegudstjenesten blev aflyst – det er ikke det afgørende. For Gud kommer, uanset forholdene, og med Ham fred og glæde, som det så er op til os at dele ud af til hinanden. Julen er hjerternes fest, lyder en kliché. Men der er noget om det. Julen bringer fred til hjerterne – til dit og til mit.

Den Gud, der kommer til verden julenat, er nærværets Gud; Han vil være nær ved mennesker, tage del i vores liv. Han lod sig føde ind i tallenes verden på den tid af året, hvor det ikke kan blive mørkere. Han er lyset, der blev tændt over stalden. Lyset brød mørket og spærrede vores øjne og hjerte op, så vi kan se omkring os.

Og det, øjnene så julenat og ser nu, var ikke en mægtig og prægtig Gud, der kom i en tordensky eller siddende på en trone. Gud kom til verden på en ny og uset måde. Som det mindste og undseligste var han det største. Han kom for at fortælle os, at han ikke regner tal for noget og for at give os troens øjne, der ser på andre ikke som et nummer i rækken, men som et medmenneske med lysende øjne, et medmenneske at dele glæden med. For at give os nutidsvilje og mod – og fremtidslyst og fred.

Glædelig jul.