Hyldest til hverdagen

Af Pia Chalmer Rasmussen, sognepræst

Fra min egen skoletid kan jeg huske, vi på et tidspunkt fik en opgave, som gik ud på, at vi skulle beskrive en af de bedste dage i vores liv. Vi tænkte alle sammen på udflugter til Djurs Sommerland, Tivoli eller ferier, og vi fortalte vidt og bredt hinanden om vores mest fantastiske dag. Men da jeg kom hjem, og jeg fortalte min lidt ældre kusine om opgaven, så fik hun mig på andre tanker. For hvad med hverdagen? Hvordan var en god dag for mig her? Og jeg kunne godt se pointen, og min stil blev en hyldest til hverdagen. 
Her oven på ferietiden, så kan det være godt med en hyldest til hverdagen – sådan som Dan Turell så fint sætter ord på det i et digt.

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter
Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser –
 …
Jeg holder af hverdagen
Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera
Det skal til
med alle sine efterladte slagger …
Fint nok med fester! Al plads for euforien!
Lad de tusinde perler boble!
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng
til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt

Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen
Trinitatistiden, som vi befinder os i nu, er kirkens hverdagstid. Oven på kirkens tre store fester jul, påske og pinse.  Det er herligt med fest og farver, men det kan også være skønt med hvilens og hverdagens kendte og alligevel ikke så kendte gang.