En helle midt i larmen

Af Pia Chalmer Rasmussen, sognepræst i Gødvad
 

Der er nogle historier og billeder, som sætter sig fast, og som ikke bare sådan lige glemmer. Det kan være historier, man hører andre mennesker fortælle om, små stykker af deres liv, som de deler med én, og som man bærer med sig, eller det kan være billeder, som man ser i medierne, og som man ikke kan få ud af hovedet igen. Et sådant billede fortæller den norske præst og forfatter Karsten Isachsen om et sted, som jeg ofte har tænkt på.
Et firma havde udskrevet en fotokonkurrence. Temaet var fred. Da dommerkomiteen havde fundet frem til vinderbillederne, blev de udstillet.  Der var mange fotografier, som på forskellig måde illustrerede freden. Men vinderbilledet var helt specielt. Når folk så det, standsede de forundrede op. Billedet passede slet ikke ind i den øvrige udstilling med norsk juleromantik og idyl. Det var et fremmedlegeme blandt de andre præmierede billeder. For det var et billede af et stort og brusende vandfald – voldsomt, frygtindgydende og med en vældig kraft – og der var ingen, der umiddelbart ville kunne forstå, hvorfor netop det billede var blevet vinderbilledet. For hvad fredfyldt var der dog i det? Et sådant brusende vandfald er da i virkeligheden det modsatte af fred. Men de, der blev stående et øjeblik, gjorde en opdagelse! Midt i vandfaldet havde en lille birk haget sig fast, og på en af træets grene sad en fugl med hovedet under vingen og sov. Midt i det vilde vandfald, under de brusende vandmasser, havde den fundet sit trygge sted. Vandfaldet beskyttede det mod dyr og andre farer inde på land. Her følte den sig tryg trods alt - midt i vandets larmen. Her var der "fred".
Og et bedre billede eller illustration på fred kan man næsten ikke få. Sådan ser freden ud! Ja, der er truende, frygtindgydende vande, med pandemi, klimaforandringer, flygtninge, krige og terror omkring os. Men midt i denne verden har Gud taget bolig i blandt os med sin fred og med sin kærlighed, og det er den fred, han efterlader hos os. For at vi skal vide, at han er med os alle dage og alle slags dage nu og til evig tid med sin kærlighed, og derfor også her i genåbningsfasen og kirkens grønne trinitatis tid. Og i salmen Uberørt af byens travlhed synger vi netop om kirken som det sted, dét helle, der er lige her midt iblandt os, hvor vi lever og bor og arbejder, og hvor vi kan finde ro, fred og nye kræfter, som fuglen i vandfaldet og de brusende masser.