En håndfuld sand og en million smukke ord

Eftertanke af sognepræst Laila E. Henriksen

Ingmar Bergman boede i mere en 40 år i Hammars på øen Fårö nord for Gotland. Han kom dertil i forbindelse med en filmoptagelse og blev så forelsket i stedet, at han valgte at bosætte sig på øen. Mellem fyrnåletræer men dog med udsigt over havet, begyndte han at bygge sit hus. Det vil sige, han byggede det ikke selv. Han var som bekendt filmhåndværker og ikke praktisk anlagt i den forstand. Men han satte pris på godt og solidt håndværk. På gode materialer og at arbejdet blev udført til perfektion. 
Og det at bygge huse sammenlignede han på et tidspunkt med vores menneskelige relationer og med kærligheden:
”hvis det praktiske ikke er på plads, hvis du ikke lægger et praktisk fundament når du opbygger dine relationer, kan du godt glemme det hele. Kærlighed uden praktisk sans er dødsdømt. Du kan ikke… hvordan skal jeg sige det… Du kan ikke bygge huse af en håndfuld sand og en million smukke ord”. (De urolige, s. 368. Linn Ullmann).

Ingmar Bergman var præstesøn og hentede ofte referencer i det bibelske univers. Jeg ved ikke, om det præcist var tilfældet her, men noget tyder på det. I hvert fald tales der også i Det nye Testamente om husbyggeri, fundamenter og relationer. At det ikke er ligegyldigt hvilket grundlag man bygger sit hus, sine relationer, sit liv på. Og sand er om noget et porøst stof, der så let som ingenting kan løbe ud mellem fingrene på en, og det uanset om man har én eller utallige håndfulde af det. Men modsat Bergman består fundamentet i Det nye Testamente netop af ord. Livgivende ord. Håbefulde ord. Trøsterige ord. Nådefulde ord. Guddommelige ord… og ja, en million smukke ord, der sættes ud som små redningsbåde under vores skrøbelige liv.
Alligevel har begge ret – Bergman og evangeliet. De taler blot om to slags fundamenter; Bergman om de fundermenter vi skaber mennesker i mellem, og evangeliet om det fundament der helt grundlæggende ligger under vores gudsskabte liv. 
I forhold til de menneskelige fundamenter, ja så må der nødvendigvis lidt praktisk sans til. Nogle hænder der rækker ud og tager fat. 
I forhold til det evangeliske fundament, ja, så er der ikke så meget andet at gøre, end at lytte til de millioner af smukke ord, der er os givet. Og håbe på, at de kan bære.