En glædelig tilladelse!

Eftertanken af Laila Engelbrecht Henriksen, sognepræst i Gødvad.
      
En glædelig tilladelse!
Året er stadig nyt, og min kalender bugner endnu af hvide ubrugte sider. Af erfaring ved jeg, at det kun er spørgsmål om tid, før den fyldes ud med møder, samtaler, begravelser og gudstjenester samt børnenes aktiviteter, der også skal flaskes ind i hverdagen. Efter en lang juleferie skal rytme genfindes. Det går ganske enkelt ikke, ikke at stille vækkeuret selv det kunne være nok så bekvemt…
… mens jeg tager tilløb til at spænde den kæde, der skal få daglig-hjulet til at rulle nogenlunde smertefrit gennem ugens gøremål, falder min opmærksomhed på nogle ord af Dietrich Bonhoeffer – den tyske teolog og modstandsmand under 2. Verdenskrig, der fra sin fængselscelle i Berlin skrev nogle vigtige ord til det fortravlende menneske:

 ”Du skal holde hviledagen hellig” (De 10 Buds 3. bud). Det er vanskeligt for os at forstå, at dette bud har samme værdighed som forbuddet mod at dyrke andre guder og også forbuddet mod at slå ihjel. At den, der overtræder dette bud, ikke er mindre skyldig end den, der spotter sine forældre, end tyven, ægteskabsbryderen eller den, der bagtaler. Vores liv er hverdag i arbejdet og blandt mennesker. Helligdagen forekommer at være os en dejlig og glædelig tilladelse, men at alvoren af Guds bud står bag den, er blevet fremmed for os. (Min tid er i dine hænder, s. 178)

Mine barndomssøndage
I mit barndomshjem var der forskel på hverdage og søndage. Om søndagen, på helligdagen, gik vi i kirke, og som afveksling til ugens øvrige 6 dage, fik vi varm mad til middag. Måltidet var en enkel men alligevel stærk markering af, at søndag var anderledes end alle andre dage. Min forældre hvilede i bogstavelig forstand om søndagen; de sov til middag og kunne ikke drømme om at slå græsplæne eller klippe hæk. Som børn kedede vi os bravt om søndagen, med mindre der kom gæster, men i dag forstår jeg det. Kæden sprænger af hvis alle dage skal gå lige stærkt eller ligne hinanden. Vi har brug for en hviledag, en helligdag. Det var ikke noget Bonhoeffer fandt på, nej, hviledagen er indskrevet i De 10 Bud, men Bonhoeffer gør en pointe ud af at sidestille buddet med de andre 9 bud. At det at komme hviledagen i hu er lige så vigtigt, som ikke at stjæle eller slå ihjel! Hviledagen er til for os. Den er vor glæde!
Gud hjælpe os, når vi midt i den fyldte kalender måtte glemme det…
Godt nytår!