Ungdomskor i Dybkær Kirke

Nyt ungdomskor - oplev glæden ved at synge sammen!

 

Går du i 7. kl. og opefter, eller er på ungdomsuddannelse, og har du lyst til at synge i kor, så er du velkommen i Gødvad Sogns nye ungdomskor.

 

Koret øver i Dybkær Sognegård hver onsdag kl. 17-18, og med tiden er det tanken, at koret skal være et lønnet kor ved gudstjenesterne i kirken. Derudover er koncerter og korstævner også noget af det, vi arbejder frem i mod, og fremfor alt skal vi mærke glæden ved at synge sammen og udvikle korets musikalitet og sammenhørighed.

 

Kontakt Annette Søvndal på organistgoedvad@gmail.com eller 3036 3551 for yderligere information – eller mød bare op onsdag d. 29. august, hvor der er audition kl. 17.