Godnathistorier og aftensmad i Dybkær Kirke

Godnathistorier er en helt ny aktivitet, som erstatter Spaghettigudstjenester. Vi mødes første onsdag i måneden kl. 17.30. Her sætter både børn og voksne sig på tæpper i kirken, og vi åbner Den store Bibel, der er fyldt med gode historier. Vi skal også synge - bl.a. ved brug af fagter, rasleæg og farvestrålende tørklæder - og bede Fadervor. Det er primært for børn i alderen 0-6 år, men større børn er selvfølgelig også velkomne!

 

Efter en halvtimes tid er der fælles spisning i sognegården. Det hele er gratis, og vi håber, at I har lyst til at være med!

 

Følgende onsdage: 6. sept., 4. okt., 1. nov. kl. 17.30.