Du er her: 
torsdag10dec2020

Julekoncert med Fortuna-koret

torsdag10dec2020 kl. 19:30 - 21:00

Med bl.a. Victorias “O magnum mysterium” og LaCours “Hodie Christus natus est”  starter Fortuna-korets julekoncert i Dybkær Kirke med en indadvent og dybtfølt glæde ved, at Frelseren er blevet født. Gennem “I denne søde juletid” og “Lad det klinge højt i sky” får glæden får lov til at udvikle sig til en større og mere udadvendt glæde, som til tider bliver næsten løssluppen. Koncerten slutter med en række kendte engelske carols, hvor Fortuna-koret vil få hjælp af Annette Søvndal på orgel.

Fri entré

-----
Fortuna-koret hører hjemme i Silkeborg og har omkring 35 medlemmer fordelt på sopran, alt, tenor og bas.
Repertoiret er hovedsagelig klassisk musik.
Vi giver fire-seks koncerter årligt, hovedsagelig i det jyske, og opfører med mellemrum større værker.
Koret arbejder hele tiden med sit musikalske udtryk og er kendt for en fin klang og udstråling. Teknikken hedder ”balanceret sang”.
Ca. hvert andet år går turen til udlandet for at udvikle korets musikalske kunnen og styrke sammenholdet.

Fortuna-korets korleder hedder Henrik Elmer Matthiesen. Henrik er uddannet klassisk sanger og korleder og ved siden af sit arbejde som sanglærer og korleder studerer Henrik på sangskolen New Voice Studio Italia på Italiens østkyst.
I sit arbejde med koret har Henrik fokus på sangernes teknik for at få så egal en korklang som muligt. Uden at blive for teknisk går det ud på synge fuldstændig afslappet – præcis som når man taler. Når man bruger stemmen afslappet, er der en masse farver i stemmen, som understøtter og udtrykker vores følelser. Det er noget, der sker ganske af sig selv. Desuden vil en afslappet stemme klangligt rette sig ind efter sine omgivelser. Alt dette kan man udnytte, når man synger. Derfor er målet for arbejdet med koret, at udnytte den naturlige og afslappede stemme bedst muligt. Henrik Elmer Matthiesen er den eneste korleder i Danmark, der beskæftiger sig med denne sangteknik, der kaldes balanceret sang.